Tekst: Hans Christensen Sthen 1589 og C.J. Brandt 1885.
DDS 757
En aftensalme om mørket der sænker sig og en bøn til Jesus om at beskytte os mod mørkets magter.
Bønnen/ønsket om at vi må glæde os over Gud i Himmerige går igen som et refrain gennem stroferne. Glæden som det levende og uhæmmede er skildret ved to forskellige taktarter mellem stemmeparene Sopran-Tenor og Alt-Bas i takt 8-10. S-T beholder fraseringen i 4/4 mens A-B egentlig tænkes opfattet i 3/4 (selvom det ikke fremgår af den noterede taktart).
I t. 11 forenes stemmerne i et samlet glædesudsagn inden Himmerige åbner sig gennem en quasi cluster-klang i t. 12 til en åben kvint i t. 13. Himmerige kan her ikke skildres i ‘normale’ akkorder eller fastlægges i enten dur eller mol.