Det er i dag et vejr – Jeppesen ! (SATB / SAB / SSA)

Det er i dag et vejr
Melodi: Knud Jeppesen
Tekst: Ludvig Holstein

Besætning: SATB / SAB / SSA

Et arrangement af Knud Jeppesens knap så kendte, men meget fine melodi til Ludvig Holsteins tekst.

I teksten myldrer foråret rundt om den forelskede pige. Jeppesens fine melodi myldrer også og satsen forsøger at afspejle den samme myldrende glæde over forårets blomster, særligt hyacinterne.

Der er ingenting i verden så stille som sne – Laub ! (SATB)

Et SATB-arrangement af Thomas Laubs knap så kendte melodi til Helge Rodes digt ‘Sne’. Laubs melodi er lidt ufortjent gået i glemmebogen på bekostning af Poul Hamburgers dog også meget smukke melodi.

Arrangementet har en udbredt grad af individuel tekstlægning i de enkelte korstemmer. Derudover er teksten nogle steder kursiveret. Man kan vælge at synge teksten som den står, eller at undlade de kursiverede linjer og i stedet synge på en vokal eller nynne med lukket mund.

Idéen bag de kursiverede tekstlinjer er at sneen langsomt daler i løbet af satsen og gradvist dækker landskabet (satsen). Landskabet ændrer sig men konturerne står tilbage.

TitelSne (Der er ingenting i verden så stille som sne)
KomponistThomas Laub
ForfatterHelge Rode
BesætningSATB
Sværhedsgrad (1-5)3