kirkemusiker | dirigent | komponist
En to-stemmig påskemotet over DDS 218 for børne- eller juniorkor. Melodiens to dele danner kontrapunkt til hinanden så satsen kan evt. bruges som indføring i flerstemmig sang. Satsen kan dog også fint synges enstemmigt.
Det er helt med vilje at ‘omkvædet’ melodisk citerer en kendt adventssalme.
Det angivne akkompagnement kan fint erstattes af et improviseret ud fra becifringen.
Mit bud på Shakespeares berømte sonnet nr. 18. Jeg har forsøgt at ramme en overvejende lys og melodiøs tone og så er satsen holdt strengt 4-stemmig.
Se evt. også O Night og The Silver Swan for et par andre ‘engelske madrigaler’.
Endnu en ‘engelsk madrigal’ (se evt. også The Silver Swan). Teksten er et uddrag af Ovids 15. epistel, i den engelske oversættelse af Alexander Pope (i 1707).
Ovids 15. epistel er betragteligt længere end teksten uddraget i korsatsen og handlingsmæssigt bliver det også et andet indhold. Fokus bliver her på dagens komme, der afbryder nattens lykkelige drømme om den forsvundne elskede.
I noden er der angivet to mulige slutninger. Harmonikken er ens, men karakteren er forskellig. Det er op til de udøvende at vælge enten den mere ‘højspændte’ eller ‘indadvendte’ slutning.
Endnu en ‘engelsk madrigal’ (se evt. også O Night).
Orlando Gibbons ‘The Silver Swan’ (udg. 1612) er en af mine yndlings engelske madrigaler. Siden jeg sang den for første gang har teksten bidt sig fast og jeg kunne til sidst ikke dy mig for at forsøge mig med nye toner.
Min sats når ikke Gibbons’ i polyfon kompleksitet, den er ganske anderledes enkel. Dog har en lille semi-kanon sneget sig ind.
Jeg holder utroligt meget af Weyse og Ingemanns smukke salme i dens alment kendte udgave. Samtidig synes jeg også det er sjovt at forsøge at lade en meget velkendt tekst ‘tale til en’ på ny, og se om der måske gemmer sig en anden melodi i teksten?!
Jeg nærer hverken illusioner eller intentioner om at melodien kan udkonkurrere Weyses, men jeg håber at andre også vil finde det spændende at høre teksten på nye toner.
De Fire Florasange har tekster af Gertie Sjøen, der var sanger i Sangtus-koret i Aalborg mens jeg var dirigent . Hendes egen titel til de fire små digte er ‘Observationer og sansninger’.
Digtene er enkle (i yderst positiv forstand) skildringer af fire blomster, og musikken er tilstræbt ligeså enkel og umiddelbar.
Tekst: Hans Christensen Sthen 1589 og C.J. Brandt 1885.
DDS 757
En aftensalme om mørket der sænker sig og en bøn til Jesus om at beskytte os mod mørkets magter.
Bønnen/ønsket om at vi må glæde os over Gud i Himmerige går igen som et refrain gennem stroferne. Glæden som det levende og uhæmmede er skildret ved to forskellige taktarter mellem stemmeparene Sopran-Tenor og Alt-Bas i takt 8-10. S-T beholder fraseringen i 4/4 mens A-B egentlig tænkes opfattet i 3/4 (selvom det ikke fremgår af den noterede taktart).
I t. 11 forenes stemmerne i et samlet glædesudsagn inden Himmerige åbner sig gennem en quasi cluster-klang i t. 12 til en åben kvint i t. 13. Himmerige kan her ikke skildres i ‘normale’ akkorder eller fastlægges i enten dur eller mol.
En meget stor del af repertoiret for mandskor er bearbejdelser af satser oprindeligt for blandet kor. Disse tre aftensange er derimod skrevet direkte til mandskor og findes altså ikke for andre besætninger.
De tre sange er komponeret over en årrække og er ikke tænkt sammenhængende. De er ‘blot’ tre forskellige aftensange, der kan opføres enkeltvis, samlet eller spredt i hvilken rækkefølge man måtte lyste.
De er komponerede uden nogen avantgardistiske ambitioner, men orienterer sig mod idealer om velklang og god melodiføring.